I løbet af vinteren 2019/2020 vil DTU-forskere begynde opbygningen af et mobilt anlæg, der kan fange CO2. I første omgang skal anlægget testes på biogasanlæg, fortæller lektor Philip L. Fosbøl fra DTU Kemiteknik, hvor han koordinerer aktiviteterne inden for CO2-fjernelse.
”Biogas fremstilles ved at fermentere biomasse, og gassen består primært af drivhusgasserne metan og CO2. Biogas kan brændes af for at skabe varme, men det er også muligt at opgradere biogassen for at få fat i metanen, der er et mere værdifuldt produkt, som kan udnyttes i naturgasforsyningen. Ved en opgradering skiller man CO2 fra biogassen. I dag betragtes CO2 som et spildprodukt, som man kommer af med ved at lukke den ud i omgivelserne. Vi undersøger, hvordan vi i stedet effektivt kan indfange den og genbruge den,” siger Philip L. Fosbøl.
Verden over har der i mange år været interesse for CO2-fangst. Interessen har nu nået nye højder, siden FN’s klimapanel i 2018 i deres specialrapport ’Global Warming of 1.5 °C’ gik ud med budskabet om, at CO2-fangst ikke er til at komme udenom, hvis det globale samfund skal begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
I projektet BioCO2 har Philip L. Fosbøl sammen med kolleger og studerende og projektets partnere (se faktaboks) undersøgt forskellige måder at effektivisere CO2-fangsten på. Selvom de arbejder med CO2-fangst i forbindelse med opgradering af biogas, så er teknologien generisk, så den kan i princippet implementeres i andre virksomheder eller kraftværker, der ønsker at mindske deres CO2-udledning.
CO2 fanges i en væske
Når biogas i dag opgraderes med standardmetoder, udledes en anseelig mængde CO2 – den udgør ca. 40 pct. af biogassen. Ved hjælp af den nye opgraderingsteknologi kan CO2-udledningen undgås. Det sker ved at fange drivhusgassen. For at indfange den skal den ’skrubbes’. Det er en proces, hvor CO2’en bliver ført gennem lange rør og kommer i kontakt med en væske, som består af bl.a. forskellige tilsætningsstoffer, der hjælper med at optage CO2’en i væsken. Tilsætningsstofferne kan være forskellige kemikalier, men i et forskningsprojekt mellem Novozymes og DTU Kemiteknik ser man på, om enzymer kan hjælpe CO2’en over i væsken.
Når CO2’en er optaget i væsken, er den hermed fanget, og forskerne har allerede demonstreret denne nye og mere effektive måder at fange CO2 på i mindre forsøgsanlæg. Her stopper ambitionerne dog ikke, for man ønsker at kunne udvinde den igen i en renere form, dvs. uden svovl og andre rester fra biogassen. Højrent CO2 kan betragtes som en ressource – et produkt, som kan sælges videre for at blive udnyttet til andre formål.
”I stedet for at opfatte CO2 som et uønsket spildprodukt kan vi se på den som en råvare. I dag bliver CO2 allerede udnyttet til mange formål, bl.a. til brus i sodavand samt til svejsning og andre industrielle processer. På DTU Kemiteknik undersøger vi, om CO2 også kan bruges til produktion af syntetisk flybrændstof,” siger Philip L. Fosbøl om CO2’en, der også kan bruges i fødevare- og medicinalbranchen.
Reduktion af energiforbruget
CO2-fangst er blot en del af projektet, som også skal se på, om selve opgraderingen af biogassen kan ske ved brug af meget mindre energi.
”Med vores metode har vi potentialet til at reducere energiforbruget med op til 45 pct. i forhold til den standardproces, man anvender i dag til opgradering af biogas. Om vi når den store reduktion, kan vi først demonstrere, når vi har bygget vores store anlæg,” siger Philip L. Fosbøl, der regner med, at det nye anlæg, som er i størrelsesordenen 15 pct. af fuld skala, står klar i foråret 2020.
CO2-fangst lyder enkelt, og det er det egentlig også, medgiver Philip L. Fosbøl. Alligevel er det ikke særlig udbredt.
”Det er stadig billigere for virksomheder og kraftværker at sende CO2 ud i atmosfæren end at investere i et anlæg, der kan indfange den. Men hvis man ud over at fange den også kan udvinde den igen, så den kan sælges videre, så er CO2-fangst ikke længere kun en udgift, men også en ny måde for virksomheder og kraftværker at tjene penge på,” siger Philip L. Fosbøl.